Som dansk statsborger har du ret til at bo i Polen som EU-borger, uden visum og uden arbejdstilladelse. Bliver du mere end tre måneder, skal du registrere opholdet personligt hos voivoden – statens regionale repræsentant – i det voivodskab, hvor du bor. Det er gratis, og registreringsbeviset gælder i ti år. I Danmark skal du melde udrejse til din kommune, før du rejser, hvis du flytter for mere end seks måneder.
De to registreringer – den polske og den danske – er rygraden i flytningen. Resten følger af dem: det polske personnummer PESEL, hvor du betaler skat, hvilket land der sygesikrer dig, og om du stadig kan få penge fra det danske system. Rækkefølgen betyder noget, og de fleste fejl sker i overgangen mellem de to landes systemer. Skat, pension og sygesikring afhænger af din situation, og myndighederne i begge lande har det sidste ord.
Retten til at bo i Polen
Som EU-borger må du opholde dig i Polen i op til tre måneder uden andre krav end et gyldigt pas. Dansk kørekort gælder ikke som rejsedokument uden for Norden, så passet er nødvendigt allerede til den første tur. Se pas og ID til rejsen til Polen.
Efter tre måneder skal du opfylde et af vilkårene for EU-opholdsret. Ifølge det polske indenrigsministerium (MSWiA) er det i praksis ét af følgende:
- Du arbejder i Polen, som lønmodtager eller selvstændig.
- Du studerer og har en sygeforsikring og tilstrækkelige midler.
- Du er økonomisk inaktiv – fx pensionist – og har en sygeforsikring og tilstrækkelige midler til at forsørge dig selv og din familie.
Sygeforsikringen kan være polsk (NFZ via ZUS), dækning efter EU's koordineringsregler – for danske pensionister typisk blanket S1 – eller en privat forsikring. Er du jobsøgende, må du opholde dig i Polen i op til seks måneder uden at opfylde vilkårene, og længere, hvis du kan vise, at du aktivt søger arbejde.
Registrering hos voivoden efter tre måneder
Registreringen hedder på polsk rejestracja pobytu obywatela UE. Du søger personligt hos voivoden (wojewoda) for det voivodskab, hvor du bor, og ansøgningen skal indgives senest dagen efter, at der er gået tre måneder fra din indrejse. MSWiA oplyser, at du skal have følgende med:
- udfyldt ansøgningsskema
- fire biometriske fotos
- gyldigt pas
- dokumentation for dit grundlag: ansættelseskontrakt eller erklæring fra arbejdsgiveren, erklæring om registrering af egen virksomhed, eller – hvis du ikke arbejder – dokumentation for sygeforsikring og tilstrækkelige midler
Dokumentationen for midler må højst være udstedt en måned før ansøgningen, fx et kontoudtog fra en bank i Polen eller i et andet EU/EØS-land. Mangler der noget, får du et pålæg med en frist på mindst syv dage.
Selve registreringen og beviset er gratis. Du betaler kun et stempelgebyr på 17 zł – omkring 30 kr. (kurs september 2026) – hvis en anden søger for dig med fuldmagt. Behandlingen skal ske uden unødig forsinkelse, og registreringsbeviset gælder i ti år. Undlader du at registrere dig, kan du få en bøde.
Fristen tæller fra indrejsen, ikke fra flyttedagen i dine papirer. Har du været i Polen et par måneder på forhånd for at finde bolig, er noget af tiden allerede brugt. Kontakt voivodskabets kontor i god tid, så du ved, hvordan og hvornår du kan møde op.
PESEL: det polske personnummer
PESEL er det polske sidestykke til CPR-nummeret, og du får brug for det hos lægen, i banken, hos skattevæsenet og når du skriver kontrakter. Du får det automatisk, når du melder din bopælsadresse (zameldowanie) for et ophold på mere end 30 dage. Har du ikke meldt adresse, kan du søge om PESEL på et hvilket som helst kommunekontor i Polen, men du skal oplyse, hvilket retsgrundlag der gør, at du har brug for nummeret. Den myndighed, der kræver PESEL, skal oplyse dig om grundlaget.
Tjenesten er gratis. EU- og EØS-borgere er fritaget for kravet om personligt fremmøde, men ansøgningen skal underskrives i hånden, og svaret hentes på det kontor, hvor du søgte.
I Danmark: meld udrejse, før du rejser
Flytter du til udlandet i mere end seks måneder, skal du ifølge borger.dk anmelde udrejsen til den kommune, du bor i, og det skal ske inden udrejsen. Anmeldelsen foregår digitalt, og du behøver ikke kende din polske adresse endnu – den kan du oplyse senere. Du får besked fra kommunen, når flytningen er registreret i CPR. Kan du ikke betjene dig selv digitalt, kan kommunens borgerservice hjælpe.
Skal du være væk under seks måneder, kan du bede kommunen om fortsat at være registreret med bopæl i Danmark, men kun hvis du har fuld rådighed over din bolig – den må ikke være fremlejet, udlånt eller lejet ud. Borger.dk anbefaler desuden, at du lader dig registrere hos den danske ambassade i det land, du flytter til, og på Danskerlisten.
Husk også MitID og Digital Post. Breve fra danske myndigheder fortsætter med at komme digitalt, uanset hvor du bor, og du får brug for MitID til at ændre NemKonto, søge pension og svare Skattestyrelsen. Sørg for, at dit MitID virker, før du lukker noget i Danmark. Om at få danske udbetalinger til en polsk konto kan du læse på NemKonto.com under NemKonto ved flytning til og fra Danmark.
Skat: boligen afgør, hvornår du stopper med at være fuldt skattepligtig
Det er her, mange tager fejl. At du melder udrejse i CPR, betyder ikke automatisk, at du ikke længere skal betale skat i Danmark. Skattestyrelsen skriver, at din fulde skattepligt som hovedregel først ophører, når du sælger din bolig, opsiger den eller lejer den ud i mindst tre år med en lejekontrakt, du ikke selv kan opsige. Et sommerhus, der kun bruges til ferie, regnes normalt ikke som bolig.
Skattestyrelsen beder dig ringe på 72 22 28 92, når der er gået en uge, efter du er frameldt folkeregistret og fysisk er rejst ud af Danmark. Først da kan styrelsen tage stilling til din skattepligt. To ting kan give en regning ved selve flytningen:
- Aktier: Har du aktier for 100.000 kr. eller mere, bliver gevinsten opgjort, som om du solgte dem på fraflytningsdagen. Du kan søge om henstand med betalingen.
- Kryptovaluta: Ophører din skattepligt, anses beholdningen for solgt til handelsværdien på fraflytningsdagen.
I Polen bliver du skattemæssigt hjemmehørende, hvis du har centrum for dine livsinteresser i landet, eller hvis du opholder dig der i mere end 183 dage i et skatteår. Den polske indkomstskat for personer er 12 procent op til 120.000 zł om året – omkring 205.000 kr. – med et nedslag på 3.600 zł, og 32 procent af indkomsten derover. Har du bolig og interesser i begge lande, afgør dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvor du hører hjemme. Det gennemgår vi i pension og skat, når du bor i Polen.
Sygesikring: det gule kort følger bopælen
Det gule sundhedskort og retten til gratis læge i Danmark gælder for borgere med bopæl i Danmark. Når du flytter, skal du derfor dækkes i Polen. Hvordan afhænger af, hvad du skal lave:
- Arbejder du i Polen, er du som hovedregel omfattet af social sikring i Polen og sygesikret gennem det polske system. Arbejder du for en dansk arbejdsgiver eller hjemme fra Polen, kan reglerne være anderledes. Vil du bevare dansk social sikring, skal du søge Udbetaling Danmark, som i så fald udsteder attesten A1.
- Er du folke- eller førtidspensionist, er du ifølge borger.dk ikke dækket af den danske sygesikring, når du bor i Polen. Du skal søge Udbetaling Danmark om blanket S1, som giver dig ret til behandling i det polske offentlige system. Indtil S1 er på plads, kan du bruge det blå EU-sygesikringskort.
- Er du hverken ansat eller pensionist, skal du selv have en sygeforsikring for at kunne registrere opholdet, enten i det polske NFZ eller privat.
Om sygesikringen for pensionister, se pension og skat. Om medicin og recepter i overgangen, se rejs til Polen med medicin, og om tandbehandling, tandlæge i Polen.
Bolig: leje først, købe bagefter
De fleste lejer den første tid, og det er der gode grunde til. Den polske lejelov beskytter lejeren på flere punkter: Depositum (kaucja) må højst være 12 måneders husleje og skal tilbagebetales senest en måned efter fraflytning. En lejeforhøjelse kræver tre måneders skriftligt varsel og må ikke ske oftere end hver sjette måned. Private udlejere kan dog bruge najem okazjonalny, en særlig lejeform, hvor lejeren på forhånd hos en notar accepterer at flytte ud, og hvor lejeren skal oplyse en anden bolig, man kan flytte til. Her er depositum højst seks måneders husleje. Læs kontrakten, før du skriver under, og få den oversat, hvis den kun er på polsk.
Vil du købe, behøver du som EU-borger ikke tilladelse fra det polske indenrigsministerium. Ved køb af en brugt bolig betaler du en dokumentafgift (PCC) på 2 procent af markedsværdien, og det er notaren, der opkræver afgiften, når skødet (akt notarialny) underskrives. Satsen på 6 procent gælder kun visse momspligtige lejligheder, ikke almindelige handler. Har du aldrig ejet en bolig, kan du være fritaget for afgiften. Om en bolig, du har ejet i Danmark, tæller med, skal du spørge notaren eller en polsk rådgiver om, før du skriver under.
Priserne er ikke lave i de store byer. Ifølge den polske centralbank NBP var den gennemsnitlige handelspris for brugte lejligheder i andet kvartal 2026 16.723 zł pr. m² i Warszawa – omkring 28.600 kr. – 14.792 zł i Kraków og 14.035 zł i Gdańsk. I Łódź var den 8.020 zł. Mere om byerne i Warszawa, Kraków, Gdańsk og Wrocław.
Hvad det koster at bo i Polen
Polen er billigere end Danmark, men forskellen afhænger meget af, hvad du bruger penge på. Eurostat målte i 2024 prisniveauet for husholdningernes forbrug til 72,2 i Polen og 143,1 i Danmark, hvor EU-gennemsnittet er 100. Størst er forskellen på bolig, vand og energi: 49,2 i Polen mod 185,5 i Danmark. Mad ligger meget tættere: 86,8 mod 120,2.
Til sammenligning var den gennemsnitlige bruttoløn i den polske virksomhedssektor 9.259,54 zł om måneden i august 2026, omkring 15.830 kr., og inflationen var 3,4 procent over tolv måneder. Lever du af en dansk indkomst, går pengene altså langt. Arbejder du på polsk løn, er billedet et andet. Se prisniveauet i Polen sammenlignet med Danmark og Prisniveau.com om prisniveau i Polen.
Den praktiske rækkefølge
Rækkefølgen betyder noget, fordi de enkelte trin bygger på hinanden:
- Før du rejser: pas i orden, MitID, der virker i udlandet, aftale med Skattestyrelsen om boligen, udrejse meldt til kommunen og – som pensionist – ansøgning om at få pensionen med og om blanket S1.
- Første uger i Polen: find bolig og meld adresse, så du får PESEL. Åbn en polsk bankkonto.
- Senest efter tre måneder: registrering hos voivoden.
- Efter en uge uden for Danmark: ring til Skattestyrelsen om skattepligten.
- Når du har en polsk konto: overvej at registrere den som NemKonto.
Kommer du i bil med dine ting, så læs kør til Polen. Om betaling og veksling i hverdagen, se valuta og betaling i Polen, og om butikkernes åbningstider, søndagslukket i Polen.
Ofte stillede spørgsmål
Skal danskere have opholdstilladelse i Polen?
Nej. Som EU-borger har du opholdsret. Bliver du mere end tre måneder, skal du registrere opholdet personligt hos voivoden. Registreringen er gratis, og beviset gælder i ti år.
Hvordan får man et PESEL-nummer?
Du får det automatisk, når du melder bopælsadresse for et ophold på mere end 30 dage. Ellers kan du søge på et hvilket som helst kommunekontor, hvis du kan oplyse, hvorfor du har brug for nummeret. Det er gratis.
Skal jeg melde flytning i CPR, når jeg flytter til Polen?
Ja, hvis du flytter i mere end seks måneder. Udrejsen skal anmeldes digitalt til den kommune, du bor i, inden du rejser. Du kan oplyse den polske adresse senere.
Stopper jeg med at betale skat i Danmark, når jeg flytter til Polen?
Ikke nødvendigvis. Din fulde danske skattepligt ophører som hovedregel først, når du har solgt eller opsagt din bolig eller lejet den ud i mindst tre år. Kontakt Skattestyrelsen, når du har været udrejst en uge.
Kilder
- MSWiA (det polske indenrigsministerium) – registrering af ophold for EU-borgere (tjekket september 2026)
- gov.pl – PESEL-nummer for udlændinge (tjekket september 2026)
- borger.dk – Udrejse fra Danmark i mere end 6 måneder (tjekket september 2026)
- Skattestyrelsen – Hvad skal du være opmærksom på, når du flytter fra Danmark? (tjekket september 2026)
- borger.dk – Sygesikring og sikringsgrupper (tjekket september 2026)
- borger.dk – Pensionist i udlandet og sygesikring (tjekket september 2026)
- borger.dk – International social sikring (tjekket september 2026)
- borger.dk – Når du rejser med pas (tjekket september 2026)
- Sejm – den polske lov om personlig indkomstskat (PIT) (tjekket september 2026)
- Sejm – den polske lov om lejeres rettigheder (tjekket september 2026)
- Sejm – lov om udlændinges erhvervelse af fast ejendom og loven om dokumentafgift (PCC) (tjekket september 2026)
- NBP (den polske centralbank) – boligpriser, 2. kvartal 2026 (tjekket september 2026)
- Eurostat – prisniveauindeks 2024 og GUS – nøgletal august 2026 (tjekket september 2026)