Skal du kun smage fem polske retter, så tag en kotlet schabowy, en portion bigos, kartoffelpandekager (placki ziemniaczane), kluski śląskie med svampesauce og en grillet oscypek fra en bod i bjergene. På mælkebaren Pod Temidą i Kraków kostede en schabowy med kartofler og salat 39,90 zł, omkring 70 kr. (kurs september 2026), og en bigos 25,90 zł, omkring 45 kr., ifølge menuen, der sidst blev ændret 31. marts 2026.
Denne side er en smagsliste, ikke en gennemgang af hele køkkenet. Den korte introduktion til polsk mad står i polsk mad – guide til det polske køkken, og de fyldte dumplings har deres egen side om pierogi. Her får du retterne, som er værd at bestille, hvad de hedder på menukortet, og hvilke du roligt kan springe over.
Læs menuen, som polakkerne gør
Et polsk menukort er delt op efter, hvad der kommer først, og ikke efter forret og hovedret som i Danmark. Menuen hos Pod Temidą er et godt eksempel: Øverst står śniadania (morgenmad), så zupy (supper), så dania jarskie i półmięsne og til sidst dania mięsne, kødretterne. Den tredje overskrift er værd at lære. Jarskie betyder vegetariske, półmięsne betyder «halvt kød», altså retter, hvor kødet er tilbehør eller sauce, fx kluski med jægersauce.
Tilbehøret bestilles ofte for sig under dodatki: kartoffelmos, pommes frites, stuvet surkål (kapusta zasmażana) eller et udvalg af råkostsalater, zestaw surówek. Hos Pod Temidą koster de fleste tilbehør 8–12 zł. Står der «ziemniaki, zestaw surówek» efter retten, er kartofler og salat med i prisen. Et par ord mere finder du i vores polske ordliste.
| Ret (Pod Temidą, Kraków, menu ændret 31.3.2026) | Pris | Omkring |
|---|---|---|
| Kotlet schabowy med kartofler og salater | 39,90 zł | 70 kr. |
| Kotlet mielony med kartofler, gulerødder og ærter | 37,90 zł | 65 kr. |
| Bigos domowy | 25,90 zł | 45 kr. |
| Gołąbki med kød og svampesauce | 29,90 zł | 50 kr. |
| Placki ziemniaczane | 24,00 zł | 40 kr. |
| Kluski śląskie med svampesauce | 28,90 zł | 50 kr. |
| Fasolka po bretońsku | 21,90 zł | 35 kr. |
| Kasza gryczana med smør | 12,50 zł | 20 kr. |
Det er priser på en mælkebar, altså i den billige ende. En restaurant ved torvet tager mere for de samme retter. Hvordan mælkebarerne fungerer, står i mælkebarer i Polen, og det generelle prisbillede i restaurantpriser i Polen.
Schabowy og mielony: kødet, polakkerne spiser til hverdag
Kotlet schabowy er en paneret svinekotelet, banket tynd og stegt på panden. Warszawas turistkontor skriver, at den står på alle polske borde, og det passer med, hvad man ser: Den findes på næsten hvert menukort med polsk mad. For en dansker er den genkendelig, men portionen er ofte større, og den serveres med kogte kartofler strøet med dild og en syrlig kålsalat i stedet for brun sovs.
Kotlet mielony er det nærmeste, Polen kommer på en frikadelle: hakket svinekød, formet flad og paneret. Zraz er en rullet eller farseret kødstrimmel i sauce, ofte med boghvede til. Ingen af dem er spektakulære, men de siger mere om polsk hverdag end restauranternes andebryst med tranebær.
Gryderetterne: bigos, gołąbki og fasolka
Bigos er surkål og frisk kål kogt sammen med flere slags kød og pølse, og den er bedst genopvarmet. Hjemme laves den i store gryder, der står i dagevis. Bestil den på en kold dag med et stykke rugbrød. Er den blød og mørk, er den kogt længe nok. Er kålen lys og sprød, er den lavet samme morgen.
Gołąbki er kålruller fyldt med kød og ris i tomat- eller svampesauce. De ser beskedne ud, men er en af de retter, hvor forskellen mellem et godt køkken og et dårligt er størst. Fasolka po bretońsku er hvide bønner i tomatsauce med pølse. Navnet henviser til Bretagne, men retten er helt polsk kantinemad, mættende og billig.
Kartofler og dej: placki, kluski og leniwe
Placki ziemniaczane er revne kartofler stegt som pandekager. Almindeligvis spises de med creme fraiche (śmietana), men mange steder kan du få dem med gullasch over, og så er det en hovedret. På Pod Temidą kostede placki med svinegullasch 39,90 zł.
Kluski śląskie er små, runde kartoffelboller fra Schlesien med en fordybning i midten, som skal samle saucen. De serveres med svampesauce, jægersauce eller til en steg. I Katowice og resten af Schlesien er de den klassiske ledsager til en kødroulade med rødkål.
Kluski leniwe, «dovne boller», er det søde modstykke: kvark og mel formet til små stykker, kogt og vendt i smør og sukker. De står under de vegetariske retter og spises som frokost, ikke dessert. De søde retter er samlet i polske kager og desserter.
Boghvede er ikke hippiemad i Polen
Kasza gryczana, ristet boghvede, er et gammelt polsk tilbehør, som danskere sjældent kender hjemmefra. Den har en nøddeagtig, lidt røget smag og bruges i stedet for kartofler til kødretter med sauce. På Pod Temidą kostede den med smør 12,50 zł og med jægersauce 18,50 zł. Er du vegetar, er kasza med svampesauce et af de få mættende valg, der ikke er dej. Spørg dog, om saucen er kogt på kødfond.
Gademad: kringler, ost og en halv baguette
Den billigste polske ret købes fra en vogn. Obwarzanek krakowski, Krakóws kogte og bagte kringle, har været EU-beskyttet siden 2010 og sælges på gaderne i Kraków fra morgenstunden. Den er bedst om formiddagen, når den er frisk.
Oscypek er den røgede fåreost fra Tatra-egnen, EU-beskyttet siden 2008. Ifølge produktspecifikationen må den kun laves fra maj til september, af mindst 60 procent mælk fra polske bjergfår, og den sælges kun hel. Ægte oscypek har EU-mærket og ordene «Chroniona Nazwa Pochodzenia» på pakningen. Den grillede ost med tyttebær fra boderne i Zakopane er en fin snack, men kig efter mærket, hvis du vil have en hel ost med hjem. Den lille figurformede redykołka er lavet af det samme, men er en særskilt beskyttet ost.
Zapiekanka er en halv baguette med svampe og ost, gratineret og med ketchup på. Den sælges fra luger i alle større byer, især sent om aftenen. Den er ikke fin mad, men den er et polsk fænomen og koster en brøkdel af en restaurantret.
Den «traditionelle polske tallerken» ved torvet. Restauranter i turistområderne sælger ofte en samletallerken med lidt pierogi, lidt bigos og en pølse til en pris, der svarer til tre retter på en mælkebar. Du får mindre af hver, og ofte er det genopvarmet. Bestil hellere én ret et sted, hvor lokale spiser, og en anden ret et andet sted.
Regionale retter, du kun finder på stedet
Polen er et stort land, og nogle retter rejser ikke. Warszawas turistkontor fremhæver śledź po warszawsku, sild i olie, og nóżki w galarecie, grisetæer i sky serveret med eddike og brød. Begge spises traditionelt til vodka. Byens anden klassiker er pyzy, kartoffelboller med eller uden kødfyld, som engang blev solgt på Bazar Różyckiego i bydelen Praga. Mere om byens køkken i spis godt i Warszawa.
I Storpolen omkring Poznań er wielkopolski ser smażony, en smeltet, stegt kvarkost, og kiełbasa biała parzona wielkopolska, en skoldet hvid pølse, begge EU-beskyttede. Schlesien har krupnioki śląskie, en blodpølse med gryn, og Tatra-egnen jagnięcina podhalańska, lam fra bjerggræsningerne. Fra Zator vest for Kraków kommer karpen karp zatorski, som hører til julebordet.
Supperne er en verden for sig og har deres egen side: żurek og polske supper. Bestil mindst én, for en polsk middag uden suppe er kun halvt så polsk.
Hvad du godt kan springe over
Ikke alt er for alle. Nóżki w galarecie er en konsistensoplevelse, som mange danskere ikke kommer igennem, og flaki, kallunsuppe, kræver, at man kan lide indmad. Prøv dem gerne, men på en mælkebar, hvor det koster lidt, hvis du lader det stå.
De dyre «moderne polske» retter på restauranterne ved torvene er heller ikke nødvendigvis bedre end originalen. En god schabowy på en kantine i en sidegade slår som regel en dekonstrueret pierogi med trøffelolie. Vil du prøve det gode polske køkken på restaurantniveau, så start med en frokostmenu i en af byerne i spis godt i Kraków.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken polsk ret skal man smage først?
Start med en kotlet schabowy eller en bigos på en mælkebar. Begge er almindelig polsk hverdagsmad, de findes næsten overalt, og de koster omkring 25–40 zł på en billig kantine.
Hvad betyder «półmięsne» på et polsk menukort?
Det betyder «halvt kød» og bruges om retter, hvor kødet kun er en del af retten, fx kartoffelboller eller pandekager med kødsauce. De står ofte sammen med de vegetariske retter under dania jarskie i półmięsne.
Må jeg tage oscypek og pølser med hjem til Danmark?
Ja. Fra et andet EU-land må du tage kød, ost og andre madvarer med til eget forbrug. Tjek Fødevarestyrelsen, hvis der er udbrud af dyresygdomme, se grænsehandel og told.
Kan man få grillet oscypek hele året?
Boderne sælger grillet ost hele året, men ifølge EU-specifikationen laves ægte oscypek kun fra maj til september. Vil du være sikker, så køb en hel ost med EU-mærket og «Chroniona Nazwa Pochodzenia» på pakningen.
Kilder
- Bar mleczny Pod Temidą, Kraków – menu (sidst ændret 31. marts 2026) (tjekket september 2026)
- Stołeczne Biuro Turystyki (go2warsaw.pl) – Warszawskie specjały (tjekket september 2026)
- EU-Tidende C 180, 2.8.2006 – produktspecifikation for Oscypek (tjekket september 2026)
- Forordning (EF) nr. 127/2008 – registrering af Oscypek (tjekket september 2026)
- Europa-Kommissionen – eAmbrosia, registret over geografiske betegnelser (tjekket september 2026)
- Polens landbrugsministerium – EU-beskyttede produkter (tjekket september 2026)
- Toldstyrelsen – Rejser inden for EU (tjekket september 2026)
- Danmarks Nationalbank – valutakurser 25. september 2026 (tjekket september 2026)