Polsk mad er solid, sur og røget: supper som żurek og barszcz, fyldte dumplings (pierogi), kål, svinekød, kartofler, svampe og syrnet mælk. For en dansker virker meget velkendt, fordi rugbrød, sild, frikadellelignende retter og kogte kartofler også hører til polsk hverdagsmad. Men krydringen er en anden: dild, merian, peberrod og surt i stedet for sødt.
Det bedste sted at lære køkkenet at kende er ikke de dyre restauranter på torvene, men en bar mleczny, en mælkebar, hvor man spiser enkel hverdagsmad ved lange borde.
Supperne kommer først, og de er et måltid i sig selv
På et polsk menukort står supperne (zupy) øverst, og suppe er en fast del af et polsk middagsmåltid. Tre er værd at kende:
- Żurek er en syrlig suppe lavet på gæret rugmel, med pølse og ofte et halvt æg. Den serveres nogle steder i en udhulet brødbolle. Den sure smag overrasker første gang.
- Barszcz czerwony er en klar, rød rødbedesuppe. Juleaften serveres den med små svampedumplings, uszka, og om vinteren sælges den varm i kopper.
- Rosół er en klar hønsesuppe med nudler, søndagens klassiker i mange polske hjem.
Andre supper, du vil se, er tomatsuppe (pomidorowa), agurkesuppe med syltede agurker (ogórkowa) og kallun (flaki), som er for de nysgerrige. En skål suppe og et stykke brød er ofte nok til frokost.
Pierogi: Polens mest kendte ret
Pierogi er halvmåneformede dumplings, der koges og ofte steges bagefter med løg eller flæsk. De findes med mange slags fyld, og navnet på menuen fortæller, hvad du får:
- ruskie: kartoffel og kvark med løg. Trods navnet betyder det «ruthenske», ikke russiske.
- z mięsem: kød.
- z kapustą i grzybami: surkål og svampe, en klassiker til jul.
- z jagodami eller z truskawkami: blåbær eller jordbær, spist som sød ret med fløde om sommeren.
Pierogi sælges pr. stk. eller i portioner. Polske regler kræver, at prislisten på et spisested angiver mængden, som prisen gælder for, så kig efter antal eller gram, før du bestiller. Mere om det i restaurantpriser i Polen.
Kød, kål og kartofler: hovedretterne
Hovedretten, drugie danie (anden ret), er ofte kød med kartofler og en salat af kål eller agurk. De retter, du oftest støder på, er:
- Kotlet schabowy: paneret svinekotelet, Polens svar på wienerschnitzel.
- Bigos: jægergryde med surkål, frisk kål, forskellige slags kød og pølse, der kan simre i dagevis. Den smager bedre dagen efter.
- Gołąbki: kålruller med kød og ris i tomatsauce.
- Placki ziemniaczane: kartoffelpandekager, serveret med creme fraiche eller gullasch.
- Kiełbasa: pølse i utallige varianter. Flere har EU-beskyttelse, blandt andet kiełbasa lisiecka fra egnen ved Kraków og de tørre, tynde kabanosy staropolskie.
Fisk spiller en mindre rolle end kød i indlandet, men ved kysten er stegt torsk og røget fisk almindelige, og sild i olie eller fløde er fast inventar på alle festborde.
Regionale specialiteter med EU-beskyttelse
Polen har en lang række produkter, der er beskyttet som oprindelsesbetegnelser eller traditionelle specialiteter i EU, og det polske landbrugsministerium offentliggør listen. De mest interessante for en turist er:
Oscypek er en røget ost af fåremælk fra bjergene omkring Zakopane, formet som en lille, mønstret tønde. Den sælges grillet med tyttebærsyltetøj fra boder i Zakopane og på julemarkederne. Den bløde, salte bryndza podhalańska kommer fra samme egn.
Obwarzanek krakowski er Krakóws kringle, kogt og bagt som en bagel, strøet med sesam, valmue eller salt. Den sælges fra små vogne på gaderne i Kraków og er byens billigste morgenmad.
Rogal świętomarciński er Poznańs halvmåneformede wienerbrød fyldt med hvide valmuefrø, som især spises til Mortensdag 11. november. I Poznań kan man se det blive bagt på Rogalowe Muzeum på det gamle torv, hvor billetten koster fra 39 zł (omkring 65 kr., kurs september 2026).
Cebularz lubelski er et fladbrød med løg og valmuefrø fra Lublin, og pierekaczewnik er en lagdelt kage fra de polske tatarer i øst. I Szczecin skal man smage pasztecik szczeciński, en friturestegt dejrulle med kødfyld, som byens turistportal anbefaler at spise med rødbedesuppe. Se vores guide til Szczecin.
Honningkagerne fra Toruń, pierniki, har en tradition, der går tilbage til 1300-tallet. Byens honningkagemuseum koster 33 zł (omkring 55 kr.) og har bageværksted, og udstillingerne er gratis om tirsdagen.
Mælkebaren og andre steder at spise
En bar mleczny er en enkel kantine, der oprindeligt serverede retter baseret på mælk, æg og mel. I dag får man suppe, pierogi, pandekager og kotelet ved skranken til lave priser. Man bestiller ved kassen, betaler og henter maden, når nummeret bliver råbt op, ofte kun på polsk. Menuen hænger på væggen, og der er sjældent en engelsk udgave. Et par ord fra vores polske ordliste hjælper.
Det gælder for alle polske spisesteder, at prislisten skal være tilgængelig, før du bestiller, og hænge et sted, hvor alle kan se den, inde i eller uden for lokalet. Du kan altså altid læse menuen ved døren, før du sætter dig. Står der ikke en pris eller en mængde ved retten, så spørg, før du bestiller.
I den anden ende findes der Michelin-restauranter. Michelin-guiden til Polen 2026 omfatter ifølge Sopot kommune seks restauranter alene i Sopot. Mellem de to yderpunkter ligger almindelige restauranter, der ifølge Eurostat har et prisniveau på omkring 62 procent af det danske for restauranter og hoteller. Madvarer i butikkerne ligger på omkring 72 procent af det danske niveau. Se prisniveauet i Polen.
Turistfælden er torvet. Restauranterne med udsigt over de store torve i Kraków, Warszawa og Gdańsk har turistpriser og menuer på fire sprog. Gå et par gader væk, og brug polske retter på polsk som tegn på, at stedet laver mad til lokale. Og tjek, om der lægges servicegebyr på regningen. Mere om det i drikkepenge i Polen.
Kager, bagværk og det søde
Polakkerne er glade for kager, og bagerierne må have åbent om søndagen, selv om de fleste andre butikker er lukkede. De klassiske er sernik (ostekage af kvark), szarlotka (æblekage), makowiec (valmuefrøroulade, især til jul) og pączki, fyldte berlinere. Pączki spises i store mængder på tłusty czwartek, den fede torsdag før fasten, som i 2027 falder torsdag 4. februar. Læs om åbningstiderne i søndagslukket i Polen.
Hvad man drikker til maden
Øl er den mest almindelige drik til maden, og Polen har både store bryggerier, blandt andet Carlsbergs polske datterselskab med Okocim, og en stor mikrobryggeriscene. Se øl i Polen og ølpriser. Vodka drikkes traditionelt iskold og ren til maden. Betegnelsen Polska Wódka er en EU-beskyttet geografisk betegnelse. Den kendte vodka med bisongræs er også beskyttet med sin egen betegnelse.
Uden alkohol er det kompot, en kold drik af kogt frugt, der følger med dagens ret mange steder, og podpiwek kujawski, en let gæret drik af korn, der også er EU-beskyttet. I Kraków erklærer vandværket postevandet sundhedsmæssigt i orden, og i Wrocław og Poznań opfordrer vandværkerne til at drikke det, se postevand i Polen. Husk, at det er forbudt at drikke alkohol på offentlige steder, se alkoholregler i Polen.
Juleaften, vegetarer og det, du skal passe på
Juleaften, Wigilia, er det største måltid i året. Traditionelt er det uden kød, med rødbedesuppe med uszka, pierogi med surkål og svampe og karpe. Karpen fra Zator-egnen, karp zatorski, er endda EU-beskyttet. Siden 2025 er juleaften officiel fridag i Polen, og butikkerne er lukkede. Rejser du til julemarkeder i Polen i december, kan du smage mange af retterne ved boderne.
Vegetarer klarer sig bedre end man tror: pierogi ruskie, kartoffelpandekager, supper og kager er uden kød. Men spørg, for supper koges ofte på kødsuppe, og mange retter steges i svinefedt, smalec, som også serveres som smørepålæg til brødet. Har du en fødevareallergi, så spørg tjeneren, før du bestiller.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Polens nationalret?
Der er ingen officiel nationalret, men pierogi og bigos er de retter, der oftest nævnes. Żurek er den mest karakteristiske suppe, og kotlet schabowy er den mest almindelige hovedret på polske middagsborde.
Hvad er en mælkebar i Polen?
En bar mleczny er en enkel kantine med polsk hverdagsmad til lave priser. Man bestiller og betaler ved kassen og henter selv maden. Menuen er ofte kun på polsk.
Er det billigt at spise ude i Polen?
Billigere end i Danmark, men ikke halv pris. Eurostat sætter restauranter og hoteller i Polen til omkring 62 procent af det danske prisniveau. På torvene i de store byer betaler man turistpriser.
Kan man tage polsk mad med hjem til Danmark?
Ja. Fra et andet EU-land må du tage kød, ost og andre madvarer med til eget forbrug. Toldstyrelsen henviser til Fødevarestyrelsen, hvis der er sygdomsudbrud. For alkohol gælder mængdegrænserne, se grænsehandel og told.
Kilder
- Polens landbrugsministerium – produkter registreret som EU-beskyttede (tjekket september 2026)
- Dziennik Ustaw 2022 poz. 2776 – prismærkning, § 9 om spisesteder (tjekket september 2026)
- Rogalowe Muzeum Poznania (tjekket september 2026)
- Muzeum Toruńskiego Piernika (tjekket september 2026)
- Visit Szczecin – smag Szczecin (tjekket september 2026)
- Sopot kommune – seks restauranter i Michelin-guiden 2026 (tjekket september 2026)
- Eurostat – prisniveauindeks 2024 (tjekket september 2026)
- Dziennik Ustaw 2025 poz. 301 – handel om søndagen (tjekket september 2026)
- Dziennik Ustaw 2024 poz. 1965 – juleaften som fridag (tjekket september 2026)
- Browary Polskie – medlemmer og mærker (tjekket september 2026)
- Toldstyrelsen – rejser inden for EU og varer med særlige regler (tjekket september 2026)