Jan Matejkos maleri «Slaget ved Grunwald» fra 1878
Kultur og historie

Polens historie kort fortalt

Kongerige, delinger og genfødsel - historien bag det, du ser.

Polens historie begynder traditionelt i 966, da fyrsten Mieszko 1. lod sig døbe. Derefter fulgte et kongerige, der fra 1386 var i union med Litauen og strakte sig langt mod øst, men som i 1795 forsvandt helt fra kortet, delt mellem Preussen, Rusland og Østrig. Polen genopstod i 1918, blev besat under anden verdenskrig, var folkerepublik under sovjetisk indflydelse fra 1944 til 1989 og blev medlem af NATO i 1999 og EU i 2004.

Den korte version forklarer meget af det, du ser som rejsende: hvorfor kongerne blev kronet og begravet i Kraków, hvorfor gamlebyen i Warszawa er bygget op igen efter krigen, og hvorfor 3. maj og 11. november er fridage. Denne artikel følger tidslinjen i Den Store Danske og de polske museers og UNESCOs egne beskrivelser, og den peger på de steder, hvor du kan se historien selv.

Piasterne: fra Gniezno til Kraków

Ifølge Den Store Danske lod den første polske fyrste, Mieszko 1., sig kristne i 966, og med ærkebispesædet i Gniezno fra år 1000 blev Polen en selvstændig kirkeprovins direkte under paven. Slægten kaldes piasterne. I Gniezno blev den første kirke bygget i 970'erne, og byen oplyser, at fem konger er kronet i katedralen.

Tyngdepunktet flyttede mod syd. Kraków blev hovedstad i 1038 og forblev det til 1596, og efter slaget ved Legnica mod mongolerne i 1241 holdt centralmagten op med at fungere. Først i 1320 samlede Władysław Łokietek det meste af landet igen. Han blev kronet på Wawel 20. januar 1320, og katedralen skriver, at alle senere konger blev kronet der med to undtagelser. Under Kasimir 3. den Store fra 1333 til 1370 indvandrede ifølge Den Store Danske mange jøder og tyske bønder, og i 1364 fik Kraków sit universitet.

Jagiellonerne og unionen med Litauen

I 1386 giftede den litauiske fyrste Jagiełło sig med den polske dronning Jadwiga, og Polen og Litauen kom i personalunion. I 1410 besejrede den polsk-litauiske hær Den Tyske Orden i slaget ved Grunwald, som tyskerne kalder Tannenberg, og ved freden i Toruń i 1466 fik Polen det, Den Store Danske kalder Vestpreussen. Ordenens borg i Malbork, hvor stormesteren havde haft sit sæde siden 1309, står i dag på UNESCOs verdensarvsliste og kan besøges.

I 1569 blev personalunionen i Lublin til en realunion med Litauen, og efter 1572 valgte adelen kongen. I rigsdagen gjaldt princippet liberum veto, hvor én adelsmand kunne blokere en beslutning.

En dansk forbindelse i Darłowo. Erik af Pommern, der i 1397 blev kronet i Kalmar som konge over Danmark, Sverige og Norge, var ifølge slotsmuseet i Darłowo født i byen. Efter at være afsat vendte han tilbage og tilbragte sine sidste ti år på slottet ved den pommerske kyst, hvor museet i dag har en udstilling om ham.

Delingerne: 123 år uden en polsk stat

I 1600-tallet mistede Polen landområder i en række krige, blandt andet under den svenske invasion 1655–60, som polakkerne kalder syndfloden. Fra 1697 til 1763 var landet i personalunion med Sachsen. I 1772, 1793 og 1795 delte Preussen, Rusland og Østrig landet mellem sig i tre omgange, og efter den tredje deling eksisterede Polen ikke længere som stat. Midt i processen vedtog rigsdagen 3. maj 1791 en forfatning i Senatssalen på det kongelige slot i Warszawa. Kort efter fulgte den anden og tredje deling, men datoen er i dag grundlovsdag og fridag, se helligdage i Polen.

Perioden efter delingerne var præget af forsøg på at genrejse staten. Frankrig oprettede hertugdømmet Warszawa i 1807, og i 1815 blev Kongres-Polen oprettet med den russiske kejser som konge. Novemberopstanden 1830–31 og januaropstanden 1863–64 blev begge slået ned af Rusland, og efter den sidste blev Kongres-Polen indlemmet i Rusland.

Genfødslen i 1918 og mellemkrigstiden

Ved afslutningen af første verdenskrig i november 1918 genopstod Polen som selvstændig stat, og 11. november er i dag uafhængighedsdag og fridag. I den polsk-russiske krig 1919–20 udvidede Polen ifølge Den Store Danske sit område mod øst. Den nye stat var etnisk blandet, og ifølge Store norske leksikon var omkring en tredjedel af befolkningen ikke polsk. Fra 1926 til 1935 styrede Józef Piłsudski landet efter et kup.

Den baltiske kyst var en del af mellemkrigstidens projekt. Gdynia blev bygget op som ny polsk havneby, og byens modernistiske centrum kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2026.

Anden verdenskrig: besættelse og folkemord

Krigen begyndte 1. september 1939 med Tysklands angreb på Polen. Ved Westerplatte i Gdańsk holdt den polske besætning ifølge Museet for Anden Verdenskrig stand i syv dage. Den 17. september angreb Sovjetunionen fra øst, og landet blev delt mellem de to besættelsesmagter. Der blev dannet en polsk eksilregering i London. Ifølge Store norske leksikon fandt Katyń-massakren på polske officerer sted i april og maj 1940.

Tyskland oprettede ghettoer og udryddelseslejre på polsk område. Ifølge mindestedet Auschwitz-Birkenau omkom omkring 1,1 millioner mennesker i lejren, heraf omkring en million jøder. Store norske leksikon anslår, at omkring tre millioner polske jøder blev dræbt. Oprøret i ghettoen i Warszawa i 1943 blev slået ned, og Warszawaopstanden fra 1. august til 2. oktober 1944, hvor den polske modstandshær forsøgte at drive tyskerne ud, endte med nederlag. Ifølge UNESCO blev over 85 procent af Warszawas historiske centrum ødelagt. Historien fortælles i Warszawaopstandens museum og i POLIN-museet.

Efter krigen blev grænserne flyttet mod vest. Vestgrænsen blev trukket ved Oder og Neisse, og østgrænsen omtrent ved Curzonlinjen. Det er derfor, at Wrocław og Szczecin i dag er polske byer.

Folkerepublikken, Solidaritet og vejen til EU

Fra 1944 til 1989 var Polen en folkerepublik, hvor kommunistpartiet regerede under stærk sovjetisk indflydelse. Der var protester flere gange: Poznańopstanden i 1956 og protesterne i december 1970, hvor 45 mennesker ifølge Det Europæiske Solidaritetscenter blev dræbt af militsens kugler. I 1980 blev fagforeningen Solidaritet dannet efter strejkerne i august, og de 21 krav fra strejken står i dag på UNESCOs Memory of the World-liste. I december 1981 indførte general Jaruzelski krigsretstilstand, og Solidaritet blev forbudt.

I 1989 fik Polen Østeuropas første ikke-kommunistiske statsminister, Tadeusz Mazowiecki. Lech Wałęsa blev valgt til præsident i 1990, og det første helt frie parlamentsvalg blev holdt i 1991. Polen blev medlem af NATO i 1999 og af EU i 2004. I 2010 omkom præsident Lech Kaczyński og 95 andre ved en flyulykke ved Smolensk.

Hvor du ser historien

Middelalderen og kongerne: Wawel og gamlebyen i Kraków, katedralen i Gniezno og ordensborgen i Malbork. Hanse- og ordenstiden: Toruń, hvor freden blev sluttet i 1466. Krigen: Westerplatte og Museet for Anden Verdenskrig i Gdańsk, Warszawaopstandens museum, Schindlers fabrik i Kraków og Auschwitz-Birkenau. Oversigten står i anden verdenskrig i Polen. Folkerepublikken og Solidaritet: Det Europæiske Solidaritetscenter ved værftet i Gdańsk.

Gamlebyen i Warszawa er genopbygget. Mange besøgende tror, de ser middelalderlige huse. Ifølge UNESCO er gamlebyen genopbygget efter krigen med udseendet fra slutningen af 1700-tallet som mål, og det er netop genopbygningen, der er grunden til, at den står på verdensarvslisten. Kældre og nogle murpartier er originale. Se Warszawa.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår blev Polen grundlagt?

Traditionelt regnes 966, da fyrsten Mieszko 1. lod sig døbe, som statens begyndelse. I år 1000 fik Polen sit eget ærkebispesæde i Gniezno.

Hvorfor forsvandt Polen fra landkortet?

Preussen, Rusland og Østrig delte landet mellem sig i tre omgange i 1772, 1793 og 1795. Polen genopstod først som stat ved afslutningen af første verdenskrig i 1918.

Hvad fejrer polakkerne 3. maj og 11. november?

3. maj er årsdagen for forfatningen fra 1791, og 11. november er uafhængighedsdagen, der markerer genfødslen i 1918. Begge er officielle fridage, hvor butikkerne holder lukket.

Hvornår blev Polen medlem af EU?

I 2004, sammen med en række andre tidligere østbloklande. Polen var blevet medlem af NATO i 1999.

Kilder